Forme
Udforsk vores to typer af forme – vulkaniserede gummiforme og koldhærdede silikoneform – begge afgørende for en præcis og ensartet støbeproces.
Formfremstilling og voksinjektion
Hos Platon Cph forstår vi vigtigheden af kvalitet og ensartethed, og derfor lægger vi stor omhu i alle trin af vores cire perdue-støbeproces (også kendt som tabt voks metoden). Når vi har fremstillet en originalmodel, er det tid til at lave en form. I smykkeproduktionen er formfremstilling et afgørende trin, da det sikrer, at smykkerne kan genskabes nøjagtigt og ensartet både nu og i fremtiden.
Vi laver to forskellige typer forme: en vulkaniseret gummiform til metalmastere eller en koldhærdet silikoneform til voks- og plastmastere.
Fremgangsmetoden:
Originalmodellen bruges til at skabe formen, som danner et negativt aftryk af modellen. Når gummiformen er vulkaniseret og hærdet, kan den modstå ekstremt høje temperaturer uden at miste sin struktur. Når modellen fjernes, injiceres flydende voks under tryk gennem formens støbekanal (sprue). Efter voksens afkøling åbnes formen, og det injicerede voksemne tages ud. Dette efterbehandles af vores dygtige håndværkere for at fjerne eventuelle ujævnheder og bliver derefter omsluttet af en indbeddingsmasse, hærdet og brændt.
Voksemnet smeltes derefter væk (deraf navnet "tabt voks"), hvilket efterlader et hulrum i indbeddingsformen, som er klar til at blive fyldt med smeltet ædelmetal i selve støbeprocessen.


Forme – vælg den rette løsning
Valget af form har betydning for både kvalitet, holdbarhed og den videre produktion af voksmodeller til støbning. Hos Platon Cph fremstiller vi forme til smykkeproduktion, mindre figurer og andre metalemner.
Vi arbejder primært med to typer forme: vulkaniserede gummiforme og kold-silikoneforme. Den rette løsning afhænger blandt andet af masterens materiale, form, detaljegrad og hvor mange voksmodeller der skal produceres.
Vulkaniserede gummiforme
Den mest anvendte formtype. Fremstilles ved opvarmning og komprimering af gummiplader omkring din master.
Velegnet til metalmasters og andre varmebestandige genstande.
Din master skæres forsigtigt ud, og formen bruges derefter til at sprøjte voks til støbning.
Fordele:
Hurtig, prisvenlig og langtidsholdbar løsning
Lavt svind (ca. 1,5–2 %)
Op til ca. 5.000 støbninger fra én form

Kold-silikoneforme
En (for modellen) mere skånsom metode, hvor flydende silikone hældes over og omkring din master – uden brug af varme eller tryk.
Ideel til sarte emner, 3D-printede modeller, hule objekter og organiske former som blade.
Fordele:
Intet svind fra master til form
Særligt god til detaljerede og skrøbelige designs
Uundværlig ved hule eller naturlige objekter
Op til ca. 1.500–2.000 støbninger fra én form

Vi hjælper dig med at vælge
Er du i tvivl om, hvilken formtype der passer til dit projekt? Vi vurderer materialet, formen og detaljegraden sammen med dig, og anbefaler den løsning, der giver det bedste støberesultat.
Har du brugt timer på at håndskære en voksmodel, så tag en snak med os først – vi guider dig ærligt og trygt gennem processen.
At vælge den rette form er en afgørende del af smykkeproduktionen og sikrer, at din voksmodel får det bedst mulige resultat ved støbning.
Opbevaring af gummiforme
Vi kan opbevare dine forme sikkert, så du nemt og hurtigt kan genbestille produktion efter behov. Til erhvervskunder tilbyder vi i øvrigt automatisk oprettelse i vores online bestillingsværktøj, hvor man kan have overblik over sine modeller.
